Ordet julemand kommer ifølge Ordbog over det danske sprog næppe til Danmark før år 1900, men alligevel kan man i anden halvdel af 1800-tallet finde julemandslignende figurer i litteraturen og i avisernes annoncer og omtaler af juleudstillinger.

Roeskilde Avis og Avertissementstidende annoncerer således allerede 22. december 1856 for ”Julemænd, smaa Krandsekurve og Kager, franske Deviser, Confecter, Hamborger Pebernødder samt flere Gjenstande passende til at hænge paa Juletræer” De mange spændende sager til juletræet kunne købes hos sukkerbrødsbager Chr. Martin Wolffhechel, der også i de følgende år annoncerer med spiselig juletræspynt. I 1861 er hans udvalg f.eks. udvidet med Altheabolcher. Ifølge en artikel fra Roskilde Museum måtte Wolffhechel som sukkerbrødsbager ikke bage brød af gær, og han var derfor specialiseret i kager og sukkerstads som bolcher og sukkerfigurer, der var oplagt som juletræspynt.

I Aalborg kunne byens børn i 1870 nyde en juleudstilling hos konditor Jørgensen, som lader til at have været ganske bemærkelsesværdig, da forretningens smukt pyntede vinduer rummer ”en rigtig Julenisse, der med et jovialt Griin modtager al den Opmærksomhed, som ydes ham af det unge Danmark, der er ikke langt fra at slaae Ruderne ind for at komme i umiddelbar Berørelse med et Væsen, der er i saa nært Familieskab med den kjære Julemand”.

Image may be NSFW.
Clik here to view.

I 1877 fortæller en annonce i Lolland-Falsters Stifts-Tidende om Edvard Lassens julebazar i Nykøbing, som også lader til at have været et besøg værd. Her findes ”det største Udvalg i Legetøj og Galanteri: Elegante Albums, Skrivemapper, Skrivetøier, Journal- & Brevmapper, Portemonnaier, Punge, Tegnebøger, Cigaretuier, Syetuier, Syæsker, Dametasker & Kurve, engelsk, fransk, tysk og dansk Legetøj fra 20 Øre indtil 16 Kroner Stykket, Byggekasser i alle Størrelser, Juletræspynt m.m, en stor Julemand og Julenisser til Toppen i Juletræet.”

Image may be NSFW.
Clik here to view.

Julemanden er altså at finde i Danmark før 1900, og går man til tidens julelitteratur, kan man også møde på ham – dog under andre navne. I Peters jul optræder figuren Den gamle jul helt fra første udgave fra 1866, som ham, der sørger for den rigtige julestemning. Den gamle jul bærer et lys på sin hue, og de steder, hvor børnene har opført sig godt, tænder han lysene på juletræet, så de får en særlig klar og dejlig flamme, men de steder, hvor børnene har været slemme, får lysene et dårligt skin og slukkes af sig selv.

Den gamle jul minder altså om julemanden derhen, at han holder øje med om børnene er artige og kan belønne deres opførsel med julestemning, men han er ikke en julemand, der kommer med gaver. Johan Krohn, der skrev Peters jul, kom senere som bidragyder til forskellige julehæfter til at skrive flere julehistorier. En af dem ”Fatter Jul i Granskoven” handler også om en julemandsfigur. Historien er fra 1891 og blev trykt i julehæftet Børnenes Juleroser, som Johan Krohn var redaktør for fra 1884 til 1906.

Krohn skriver; ”Du kender jo nok Fatter Jul, for hvem kender ikke ham? Selv om Folk ikke tænke synderligt meget paa ham i den øvrige Del af Aaret, maa alle dog tænke paa ham ved Juletid; da kommer hans Portræt jo frem alle Vegne; i Boghandlerens store Billedvindue ser man ham paa Julekort og Glansbilleder, og tit troner han midt i Vinduet saa stor, at man kan glæde sig over ham langt hen i Gaden, og i Chokoladebutikken staar han lige saa sikkert, og Konditor og Bager lave ham nok saa net af Kagedej, og Urtekræmmeren sælger ham i Massevis i Sæbe.” Som annoncerne også viste, er julemandsfiguren absolut et fast indslag i butikkerne op mod jul. Krohns beskrivelse af Fatter Jul afslører også, hvor tæt på nutidens julemand han er. Han er iklædt en lang pels med hætte, røde uldne vanter samt vinterstøvler, har et venligt ansigt med glade, røde kinder og langt hvidt skæg. Lommerne er fulde af legetøj ligesom den sæk, han bærer på ryggen. Fatter Jul medbringer også et juletræ og et ris. Riset optræder ikke i historien om Fatter Jul, men dets funktion må være, at de uartige børn sættes det i udsigt i stedet for legetøjet. En ting mangler dog i forhold til den moderne julemand, nemlig den røde hue.

Image may be NSFW.
Clik here to view.

Den lille historien handler i øvrigt om drengen Peter Lassen, der på en skovtur om sommeren møder Fatter Jul imellem grantræerne. Fatter Jul fortæller om, hvordan han passer på træerne og velsigner dem, så de kan blive gode juletræer og bringe glæde til familierne. Krohn tager fat i to elementer, som man også kender fra senere historier om julemanden. Den ene handler om, at Fatter Jul er en ”ægte Vintermand”, der om sommeren rejser ”mod Nord, helt op til de allerkoldeste Lande, hvor han altid kan stampe om i Sne”. I Krohns udlægning er dette dog en fejlslutning, da Fatter Jul passer på grantræerne året rundt og derfor ikke rejser nordpå. Det andet element er julemandens magiske evner, som Krohn giver to eksempler på. Nemlig at Fatter Jul samler en grankogle op, der straks skinner forgyldt, og at han kan gøre sig usynlig. Der er altså klare ligheder mellem Fatter Jul og den moderne julemand. Historien rummer dog også en forskel, idet Fatter Jul er i forbundet med juleenglene, som tager sig af de familier, der er ramt af sorg i julen. Samtidigt omtaler historien stjernen i toppen som Betlehemsstjernen, så det kristne budskab går her hånd i hånd med julemandsfiguren, hvor der i dag ikke længere er en forbindelse mellem kristendommen og julemanden.

Julen 2022 byder på en særlig fødselsdag. Det er nemlig 80 år siden, at firmaet Asp-Holmblad sendte Danmarks første fabriksfremstillede kalenderlys på markedet. Kalenderlys no. 1, som firmaet senere døbte lyset, har kunnet købes siden 1942, og ser stadig ud som dengang. Det er sjældent, at juletraditioner kan dateres så præcist, og når man ser på lysets historie, bliver det også klart, at opfindelsen af kalenderlyset er ældre end det. At det samme lys er blevet solgt i 80 år uden at ændre designet, viser hvor stor danskernes traditionsbevidsthed er, når det kommer til julen. Samtidig ser det ud til, at kalenderlyset var medvirkende til, at julen blev udbredt til hele december, og der er derfor mange grunde til, at det er interessant at se nærmere på kalenderlysets historie i anledning af fødselsdagen.

Image may be NSFW.
Clik here to view.

De første kalenderlys

At kalenderlys, eller datolys som man kaldte dem i begyndelsen, skulle blive en handelsvare var ellers ikke givet. Lyset, der giver børn og barnlige sjæle en hyggelig måde at tælle ned til jul på, begyndte nemlig sin tilværelse som et gør-det-selv projekt. Fingernemme forældre købte et stort lys og inddelte det med streger eller tal til hjemmelavede kalenderlys, så børnene kunne følge med i, hvor mange dage, der var til jul. Ideen beskrives af Lis Byrdal i bogen ”Smaa fester – glade gæster” fra 1935, og Asp-Holmblad var hurtige til at tage ideen op, så et færdigt lys allerede i 1942 var klar til julesalget. I Byrdals udgave lyder ideen: ”De ved da, at man selv kan male på lys både med oliefarve og tusch? Man kan altså med en tynd pensel og sikker hånd skrive hele julehilsner eller vers, der så brændes op bid for bid. En idé til børnene er at dele et lille tykt lys med 23 tynde, sorte tuschcirkler, som man kan lægge Farver imellem, hvis man vil. Hver aften lige fra d. 1. december brænder man så et stykke ned – hele tiden til den næste streg. Den dag lyset brænder ud, er det jul – og træet tændes.” Asp-Holmblad har ikke oplysninger om, hvem der tegnede Kalenderlys no. 1, men designet er blevet en klassiker, som firmaet holder ved, lige som designet på æskerne med juletræslys.

Image may be NSFW.
Clik here to view.

Jakobslys

Som tidligere juleinspektør Jens Ingvordsen har nævnt på julebloggen i dette indlæg https://blog.dengamleby.dk/julehistorier/2018/12/01/saa-taender-vi/ så blev Kalenderlys no. 1 først markedsført under navnet Jakobslys. Navnet slog dog ikke an, og det blev derfor omdøbt til Kalenderlys no. 1. At det blev en succes ses af, at der på de 80 år, hvor det har været på markedet, er solgt over 10 millioner lys af denne type. 

Kalenderlys no. 1 på danske ambassader

Administrerende direktør i Asp-Holmblad Mette Poulsen fortæller, at lyset stadig er populært i dag, selvom der ikke sælges så mange af dem som tidligere. Det skyldes, at mens der tidligere var ganske få varianter af kalenderlys, er der i dag et bredt udvalg, som forbrugerne kan vælge imellem. Alene Asp-Holmblad producerer til julen 2022 80 forskellige kalenderlys i varierende størrelser og typer. At mange stadig vælger Kalenderlys no. 1 viser, hvor tæt traditioner er knyttet til julen, som skal ligne sig selv år for år. Kalenderlys no. 1 har en helt særlig kundekreds blandt danskere bosat i udlandet, og Asp-Holmblad sender hvert år kalenderlys og de klassiske juletræslys til bl.a. danske ambassader og kirker i udlandet. Produktionen starter allerede i årets første måneder, så de er klar i god tid før jul.

Julemåneden som tradition

Kalenderlyset er for mange blevet en fast tradition, der hører julen til lige som juletræ og julemad. Kalenderlyset var med til at sætte skub i bevægelsen frem mod, at julen kom til at begynde tidligere og blev udbredt til resten af december.

Image may be NSFW.
Clik here to view.

Det ser ud til, at skiftet begyndte i 1930´erne. I en anden bog med juleideer opfordrede Lis Byrdal i 1936 til at begynde ”julen rigtig tidligt”. Som hun skrev: ”Før jul er en dejlig travl og forhåbningsfuld tid, der flyver som vinden med muntre forberedelser. Et par dage før jul sætter jeg granguirlander over alle mine døre, livet op af små blomster-julestjerner af papir, som jeg gemmer fra år til år. Bag billederne sætter jeg også gran, og små uldnisser lader jeg kigger frem alle vegne, for børnene vil gerne have syn for, at nisserne virkelig er på færde overalt. Og hele december brænder vi et overnaturligt tykt lys på middagsbordet for ikke et øjeblik at tabe den store og vidunderlige fest af tankerne.”

Byrdals beskriver her på linje med sin ide med kalenderlyset, at et lys kan bruges til at markere december, og hun fortæller interessant nok også, hvordan julepynten først hænges op et par dage før jul. Det lader altså til, at december her i midten af 1930´erne endnu ikke er en måned, hvor alt er i julens tegn. Dette passer meget godt med, at danske blomsterhandlere samme år i deres medlemsblad bragte en artikel, der skulle sætte fokus på, om branchen fik nok ud af julen, fordi sæsonen startede så tæt op mod jul – kun fjorden dage før. Skribenten mente, at der var potentiale til at brede julen ud til resten af december, så blomsterhandlerne kunne nå at sælge flere blomstervarer.

Image may be NSFW.
Clik here to view.

Flere måder at tælle ned til jul

Bevægelsen henimod at gøre december til en julemåned er interessant, ikke mindst da den går igen i historien bag brugen af julekalendere i Danmark. Julekalenderne kom nemlig også frem i Danmark i 1930´erne som en måde at tælle ned til julen på. Flere erindringer fra 1930´erne nævner hjemmelavede julekalendere i papir, ligesom færdige julekalendere kom i handlen i dette årti. Tendensen ses også med adventskransen, der var en anden måde at markere tiden frem mod jul, og som i 1930’erne og første halvdel af 1940’erne blev populær i Danmark. I takt med velstandsstigningen efter Anden Verdenskrig blev december for alvor til en julemåned. Julekalendere blev udvidet til pakkekalendere og tv-julekalendere, og frem mod år 2000 kom skrabejulekalendere, gourmetjulekalendere, beauty julekalendere og mange andre kalender-produkter på markedet til alt fra kæledyr til portvinselskere. Skal man tro udbuddet af forskellige typer kalenderlys, lader lystraditionens popularitet dog til at være usvækket, selvom kalenderlyset i dag kun er en af flere måder at tælle ned til julen på.

Prisstigningerne i kølvandet på krigen i Ukraine fylder lige nu meget i danskernes hverdag, og der er stor fokus på at spare på energien. Danskerne skruer ned for varmen, sætter vasken over om natten, når strømmen er billig og deler sparetips som aldrig før. Men faktisk er det ikke så længe siden, danskerne sidst var i en lignende situation. Under oliekrisen i 1973 skulle der også spares på energien, og det er hverken første gang danske skolebørn møder op til kolde klasseværelser, eller første gang vi har oplevet tyveri af brændsel på grund af prisstigninger. Her skal vi se nærmere på oliekrisen i 1973, og på hvordan danskerne i holdt jul midt i den.

I oktober 1973 udbrød Yom Kippur-krigen, hvor Syrien og Egypten angreb Israel. Krigen varede kun 18 dage, men udløste alligevel oliekrisen. Oliekrisen opstod, da de olieproducerende lande satte olieprisen op og olieproduktionen ned som modsvar på amerikansk og vestlig støtte til Israel. I Danmark fik oliekrisen stor betydning, da 90 procent af energiforbruget var baseret på olie. Alle måtte vænne sig til, at petroleum, olie og gas blev rationeret, at man ikke måtte køre bil om søndagen, at hastigheden på vejene skulle sættes ned, og at der blev færre afgange i den kollektive trafik.

Det var en ny tanke, at der skulle spares på energien, og det var nødvendigt, at danskerne også tog tråden op derhjemme. Danskerne gik derfor i gang med sænke temperaturen i stuerne og montere forsatsruder, og de nøjedes med at opvarme enkelte rum, tog koldere og kortere bade mv.

I starten gik man frivillighedens vej med henstillinger og spareråd. Men i november 1973 bekendtgjorde Handelsministeriet, at ingen måtte bruge elektricitet til lysskilte, facadebelysning og reklamebelysning, og at butikslokaler og vinduer ikke måtte være oplyste uden for åbningstid. Apoteker, banker og guldsmede var dog undtaget af hensyn til faren for indbrud. Samtidig blev udendørs julebelysning hos både private og erhvervsdrivende forbudt.

Image may be NSFW.
Clik here to view.

Overtrædelser af forbuddet kunne straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil to år. 3. december kunne Horsens Folkeblad fortælle, at politiet i Horsens stadig oplevede butiksindehavere, der havde for meget lys tændt, og at politiet snart ville udskrive bøder, hvis forbuddet ikke blev overholdt.

Den manglende julebelysning betød, at julestemningen måtte finde andre veje. I Sønderborg, hvor der var julearrangementer i gaderne på søndagene før jul, blev folk trukket til med musik, balloner og en julemand, der uddelte godter til børnene. Gadeforeningen ”Strøget” udleverede stearinlys til beboerne i handelsgaderne og opfordrede dem til at sætte tændte lys i vinduerne de pågældende søndage – så der alligevel kom lidt julelys på strøget.

Image may be NSFW.
Clik here to view.

Andre steder blev der arrangeret juleoptog. I Grenå blev optoget ledsaget af lokale spejdere med fakler, mens julemanden kørte miljørigtigt i hestevogn. I København var der fortsat juletræ på Rådhuspladsen men uden lys. Også i Nørre Snede havde byens forretninger og pengeinstitutter arrangeret juleoptog som erstatning for den manglende juleudsmykning i byen. Optoget fandt sted på en af de bilfri søndage, så trafikken ikke blev generet. En nissefamilie uddelte godter og små gaver til børnene, som også kunne aflevere deres ønskeseddel til julemanden. Andre steder holdt man fast i granguirlanderne som pynt i gaderne, bare uden lys.

Image may be NSFW.
Clik here to view.

I Hammel sørgede Handelsstandsforeningen for fakler, som brugte spildolie, og Aarhuus Stiftstidende mente, at Hammel således kunne bryste sig af at være den eneste by i Danmark med julebelysning. Foreningen havde ansat to mand til at tænde og slukke de 250 lysstandere, så det var en stor opgave at sørge for den alternative julebelysning.

Også andre steder i samfundet slog kravet om energibesparelser igennem.

Århus Kommune henstillede i november til de kommunale skoler, at el- og varmeforbruget skulle skæres ned med 25 procent. Kommunen opfordrede bl.a. til at holde døre og vinduer lukkede, til at sænke temperaturen og til at tage keramikovne i formningslokalerne ud af brug. Også byens kommunale biblioteker var ramt af nedskæringer på grund af energikrisen, og flere filialer blev helt lukket hen over jul og nytår. På samme måde blev Ringsted Svømmehal lukket i weekenderne for at spare på energien til opvarmning af vandet. Skoleeleverne i Ringsted måtte både undvære badet efter idræts-undervisningen, og juleafslutningen på sidste skoledag, som blev aflyst for at spare opvarmning på den traditionelt meget korte skoledag før ferien.

Også i sportshaller blev der skruet ned for varmen. Halinspektøren i Nørre Snede Hallen sænkede temperaturen helt ned til 10-12 grader i starten af december. Horsens Folkeblad beskrev, hvordan det havde været helt ulideligt koldt i hallen ved et indefodboldstævne, hvor hverken spillere, dommere eller stævneledere kunne holde varmen. Da der samtidig var lukket for det varme vand, var det heller ikke muligt for spillerne at få varmen med et varmt bad efter kampene. Halinspektøren mente dog, at hallens brugere var klar over situationens alvor og fremhævede, hvor overbærende de var, så de løste den udfordrende kombination af en kold vinter og oliekrise med ekstra overtrækstøj.

Image may be NSFW.
Clik here to view.

Også tyveri af brændsel var et stort tema i 1973. Avisen Sønderjyden Aktuelt skrev, at der blev stjålet petroleum ”som aldrig før”, og avisen kunne 22/11 fortælle om et frækt petroleumstyveri, der gik ud over to pensionister. Fru Sørensen på 80 år mistede 150 liter petroleum, og da hun på grund af dårligt hjerte ikke kunne tåle at fryse, var det en alvorlig situation. Hun fortalte i avisen ”Vi har ellers selv vist samfundssind bl.a. ved kun at brænde stearinlys om aftenen. Det luner også lidt. Vi bor i en gammel lejlighed, der snart skal saneres, og hvor der er skrækkeligt fodkoldt.” Fru Sørensen fik dog heldigvis hjælp til at holde varmen fra sin hjemmehjælp og den lokale brændselssælger.

Brændselstyvene fandt også vej til de mange udendørs olietanke, da prisen for 1.000 liter fyringsolie blev næsten fordoblet – fra 690 kr. til 1.330 kr.

Når det gjaldt de bilfri søndage accepterede langt de fleste vilkårene, og i Tjørring ved Herning blev den lokale grundejerforening inspireret af situationen og inviterede medlemmerne til fælles spadseretur ad de snedækkede, billøse veje.  Hele 100 børn og voksne mødte op til arrangementet. Personer med kritiske funktioner og enkelte erhvervsdrivende kunne få tilladelse til at bruge bilen erhvervsmæssigt, men måtte ikke bruge bilen til familiebesøg eller andet. Horsens Folkeblad fortalte, at folk, der ønskede køretilladelse, ikke altid havde de bedste argumenter. En af dem var en landmand, som ønskede tilladelse til at køre en orne til bedækning. ”Den kan kun om søndagen” hævdede han – og fik afslag. Også et brudepar, der søgte om tilladelse til at tage bilen med på bryllupsrejse i Jylland, og en mand der påstod, at han ville blive gjort arveløs, hvis han ikke hentede sine forældre ved Billund Lufthavn fik ifølge avisen Sønderjyden Aktuelt afslag på en særlig køretilladelse. Der blev dog også givet dispensation til kørsel, f.eks. fik to billister fra Horsens lov til at køre ud i forbindelse med et dødsfald. Efter den anden bilfri søndag 2. december kunne Horsens Folkeblad fortælle, at 20 personer blev noteret for søndagskørsel, efter at de ”med overlæg tog chancen for at hente morgenbrød”.

Image may be NSFW.
Clik here to view.

Under oliekrisen skortede det ikke på spareråd fra kommunale værker og energiselskaber rundt om i landet. I en avisannonce havde Århus Kommunale Værker f.eks. gode råd til at spare på varmen med godt humør – og opfordrede til et kondiprogram eller en svingom. Som der stod i annoncen ”De behøver ikke at spare på Deres egen energi – kun på den De køber.” Andre gode råd handlede om altid at koge i den mindste gryde, at sænke temperaturen og at opvarme færre rum, kun at koge det vand man skulle bruge, at tætne vinduerne, at lave en hel kande kaffe ad gangen og hælde den på termokande samt at nøjes med at vaske op en gang om dagen. Også Handelsministeriets Energi-Spareudvalg annoncerede med gode råd under sloganet ”Nu skruer Danmark ned for blusset”. Et af dem handlede om at lukke dørene og undgå træk mellem uopvarmede og opvarmede rum. Et andet lød: ”Hvis De fryser, når termometret står under 21 grader, skulle De tage et par ture på trappen. Eller en løbetur. Brug benene, til de bliver forpustet. Men hold op, før De bliver svedt.”

Og danskerne gik i gang. De monterede forsatsruder, skruede ned for varmen, tog korte brusebade i stedet for karbade, satte tykke gardiner op, der kunne tage trækket fra vinduerne mv. 21. december kunne Århus Stiftstidende fortælle, at århusianerne havde været så dygtige til at spare på gassen, at gastrykket kunne sættes op mellem kl. 12 og kl. 18 juleaftensdag, så julestegene kunne blive klar i rette tid.

Samlet set betød energisparetiltagene, at energiforbruget i 1974 var 10 procent lavere end i 1973. 19. februar 1974 var olieforsyningen tilbage på det tidligere niveau, og restriktionerne kunne løftes. Den sidste bilfri søndag var 19. februar 1974. I julen 1974 var julebelysningen tilbage på tidligere niveau.

Også i Den Gamle By har vi i år taget konsekvensen af energikrisen. Derfor bliver julebelysningen i år først tændt, når mørket falder på. På den måde kan gæsterne stadig nyde julelysene, når det bliver mørkt, og vi er med til at skære ned på energiforbruget.

I en artikel i Den Gamle Bys årbog har jeg i år undersøgt adventskransens historie, og en af de historier jeg har set på, er forbindelsen mellem adventskransen og kongehuset. I researcharbejdet er jeg stødt på flere forskellige udgaver af historien om, hvordan dronning Alexandrine, der kendte traditionen med adventskransen fra sin barndom i Tyskland, indførte den i kongefamilien og på den måde inspirerede danskerne til at tage adventskransen op. Men historien bliver fortalt med så store forskelle, at jeg var nødt til at undersøge sagen. For hvad var den rigtige historie?

Image may be NSFW.
Clik here to view.

Her vil jeg bare nævne tre varianter.

På Kongehusets hjemmeside lyder historien: ”Omkring 1940 bragte et ugeblad en reportage om den kongelige families julegøremål med billeder af Dronning Alexandrines adventskrans. Det blev derved kendt, at Dronning Alexandrine havde indført adventskransen som en del af familiens højtideligholdelse af advents- og juletiden.”

Danske Kongelige Slotte fortæller en anden udgave, der handler om en jul på Marselisborg i 1905: ”Ved festlighederne præsenterede den tyskfødte Alexandrine adventskransen for første gang. Hun havde bestilt dekorationen hos blomsterhandler Abel på Store Torv i Århus. Kransen blev pyntet i dannebrogsfarver med fire hvide lys og røde bånd. Blomsterhandleren lavede kransen i god tid og hang den i sit vindue. Derefter strømmede bestillingerne ind, for sådan en skulle de fine damer i byen også have!” Historien her henviser også til billedreportagen i 1940, som skulle være fra Billed-Bladet.

En tredje version findes i Claus Ib Olsens bog Glædelig jul, hvor Olsen skriver, at dronning Alexandrine i 1919 tændte den første royale adventskrans på Amalienborg, og at den derefter blev folkeeje.

Det siger sig selv, at alle tre udgaver af historien vanskeligt kan være rigtige, da de både springer i tid og sted. I en gennemgang af Billed-Bladet fra november og december 1940 har jeg ganske rigtigt fundet en fyldig reportage om kongehusets jul. Men hverken tekst eller billeder i reportagen fortæller noget om en adventskrans, og en udvidet undersøgelse af Billedbladet i november og december 1938, 1939, 1941 og 1942 gav heller ikke noget resultat. Historien om at en reportage i Billed-Bladet har inspireret danskerne til at indføre adventskransen kan altså ikke bekræftes. Det er dog muligt, at billedreportagen i stedet blev bragt i et andet blad, men det er endnu ikke lykkedes mig at finde den.

Blomsterhandler Leonard Abel, der skulle stå bag adventskransen på Marselisborg, blev ganske rigtigt Kongelig Hof Blomsterhandler i 1914, så forretningen havde forbindelse til kongehuset. Men forestiller man sig en situation, som beskrevet ovenfor, hvor bestillinger strømmer til, og hvor en ny juletradition spredes i Aarhus, burde det have sat sig spor i tidens aviser. Ikke mindst fordi det ville være god reklame for butikken. Men i perioden mellem 1902, hvor dronning Alexandrine og Christian X som prins og prinsesse overtog Marselisborg, og 1920 findes der intet i aviserne om en adventskrans i Abels forretning, og ingen af forretningens annoncer op til jul omtaler adventskranse.

Image may be NSFW.
Clik here to view.

Dernæst viser det sig, at parret ikke har holdt jul på Marselisborg i perioden fra 1902 til 1920. Denne information kan findes i tidens aviser, der hvert år omtaler julen ved hoffet. Af artiklerne fremgår, at Alexandrine og Christian typisk var på Amalienborg i juledagene, og at de enkelte gange har fejret jul på Sorgenfri Slot og på Fredensborg Slot.

Det ser altså ud til, at dronning Alexandrine hverken har haft en adventskrans på Marselisborg eller fået en sådan fremstillet hos blomsterhandler Abel i Aarhus, ligesom hendes adventskrans ikke ses i reportager i Billed-Bladet 1938-1942.

Adventskrans i kongehuset i 1918

Men ad anden vej er det lykkedes at finde historien om en tidlig adventskrans i kongehuset. I en lille artikel skriver sognepræst Aage Bundgaard nemlig om adventskransens historie baseret på et radioforedrag i november 1960. Bundgaard takker arveprins Knud for oplysninger om adventskransen i Christian X og dronning Alexandrines hjem og skriver: ”Dronningen, der kendte adventskransen fra sin barndom, indførte den i 1918 på Sorgenfri. Anledningen var, at Storhertug Friedrich Franz af Mecklenburg-Schwerin med familie netop omkring advent 1918 kom til København og af sin søster Alexandrine fik overladt Sorgenfri Slot til bolig. … Og fra da af har adventskransen hvert år haft sin faste plads hos den danske kongefamilie.”

Traditionen med adventskrans i kongehuset startede altså efter denne beretning i 1918 på Sorgenfri Slot. Det betyder, at adventskransen meget vel kan have været med til jul på Amalienborg i 1919. Det er også muligt at en billedserie fra kongefamiliens jul inspirerede danskerne til at tage traditionen op omkring 1940, men det lader til, at adventskransen på det tidspunkt allerede var en gammel tradition i kongehuset. Samtidigt var der masser af inspiration at hente til adventskransen i tidens aviser, så en evt. inspiration fra kongehuset har ikke stået alene i at drive udbredelsen af adventskransen.

Hvordan adventskransen blev brugt i kongefamilien, og om der knyttede sig særlige traditioner til dens udseende melder historien desværre ikke noget om. Arveprins Knud nævner den desværre ikke i sine erindringer, hvor han ellers flere gange kommer ind på julen i kongefamilien. Heller ikke grev Ingolf fortæller om adventskransen i sine erindringer om barndommens jul på Sorgenfri og hos dronning Alexandrine, der var hans farmor. Muligvis kan andre erindringer fra kongefamilien fortælle mere om traditionen.

Adventskransen i svære tider

Det synes i øvrigt som en kærlig og betænksom gestus, at dronning Alexandrine som en glæde i en svær tid pyntede op til sin brors familie med en adventskrans, som var en del af hendes og broderens fælles barndomsminder. Broderen, storhertug Friedrich Franz, var abdiceret og med sin familie rejst ud af Tyskland i forbindelse den tyske revolution, der afskaffede det tyske monarki. Alexandrine tog naturligvis imod familien, og Horsens Avis beskriver 18. november 1918 ankomsten. ”Lørdag formiddag rejste dronning Alexandrine … sin bror i møde, og med det stærkt forsinkede aftentog ankom den tidligere fyrstelige familie hertil. Storhertugparret var ledsaget af deres 8- og 6-årige sønner, og hele familien gjorde et meget alvorligt indtryk ved ankomsten. De var kun ledsaget af et ganske lille følge, men medførte en hel pakvogn med bagage. Foreløbig vil kongefamiliens gæster bo på Sorgenfri, og sandsynligheden taler for at opholdet bliver af længere varighed.” Det er tydeligt, at det har været trygt for storhertugfamilien at komme til Danmark fra de urolige tider i Tyskland.

Bundgaard kæder det, at Alexandrine brugte adventskransen til at byde broderens familie velkommen, sammen med adventskransens udbredelse under Anden Verdenskrig og skriver, at det ikke er ukendt, at ”de ydre usikre forhold kalder på samling om hjemmets bedste traditioner. Mange danskes første møde med adventskransen skriver sig sikkert fra besættelsestiden. Og mange, der så den første gang i disse mørke og usikre år, kom til at holde af den og virkede med til, at skikken spredte sig med vældig hast.” Traditionens rolle som en opmuntring i svære tider kendes også fra Aabenraa i 1914. Her købte en overlægefrue, der huskede adventskransen fra sin barndom i Tyskland, en adventskrans, mens hendes mand var ved fronten under Første Verdenskrig, og hun selv følte sig ”knuget af ensomhed og stor ængstelse”. Hun fortalte, at fra 1915 havde Sct. Nikolaj Kirke i Aabenraa også en adventskrans, men at ingen brugte adventskrans i Aabenraa før 1914. I anden halvdel af 1920’erne dukker adventskransen op i aviserne, og i 1930’erne udbredes brugen af den i hele Danmark. Adventskransens popularitet bliver stor under Anden Verdenskrig, og da adventskransen i 1946 kommer på årets julemærke, er den så kendt blandt danskerne, at traditionen ikke behøver nærmere forklaring.

Image may be NSFW.
Clik here to view.

Ved et tilfælde faldt jeg over to reportageartikler i avisen Dags-Telegraphen fra julen i London i 1871 og 1872. Artiklerne blev bragt henholdsvis 6. januar 1872 og 11. januar 1873 og er interessante, både fordi de viser, hvordan kendskabet til engelske juletraditioner var på tidspunktet, og fordi de sætter fokus på skribentens opfattelse af den danske jul. Desværre fremgår det ikke, hvem skribenten var, men de to artikler afslører, at det var en mand, som boede hos et engelsk værtspar i London. I 1871 blev han inviteret med til den julefest, som hans vært og værtinde holdt med deres familie. Året efter handler reportagen mere generelt om julen i London.

To af de juletraditioner, som danskerne har importeret fra England, er julekort og mistelten. Det første julekort blev trykt i England i 1854, og mod slutningen af 1800-tallet bredte traditionen sig til Danmark. Misteltenen har sammen med f.eks. kristtjørn en lang historie som grøn julepynt i de engelske stuer. Traditionen, der knytter den til kys, stammer formentligt fra 1700-tallet, hvor der var stor interesse for den keltiske historie. Baggrunden findes efter sigende i, at misteltenen i de keltiske sagn havde en særlig funktion som lægeplante, og at der knyttede sig helt særlige ritualer omkring indsamlingen af den. Herfra udviklede traditionen om kys under misteltenen sig.

Image may be NSFW.
Clik here to view.

Om sammenligningen mellem London og Danmark skriver den udsendte medarbejder, at juleaften ikke som i Danmark er en højtidsaften, men en dag forbeholdt forberedelserne til den følgende dag. Han konkluderer: ”Hvert land har jo sin måde at holde jul på, og Englands juleglæder er som en følge deraf noget forskellige fra de danske.”

Skribenten fortæller om butikkernes ”pragtfulde udsmykning med alle slags herlige sager” og fremhæver, hvordan det først er juleaften, at den travle londoner har tid til at beskæftige sig med indkøbene. Her ser han en klar forskel mellem byens kvarterer, idet arbejderne naturligvis ikke kunne foretage indkøb i løbet af dagen. Samtidig er der også en klar forskel i forhold til Danmark, idet det særligt er mændene, der stod bag juleindkøbene. ”Man ser de værdige city-mænd drage hjemad, overbebyrdede med pakker, blandt hvilke en kalkun eller gås i almindelighed indtager den mest fremragende plads. Det slags indkøb besørges nemlig i almindelighed af mændene – i mange cityhuse er det endog skik, at chefen ved juletid forærer hver af sine undergivne en julekalkun – og ingen gentleman behøver at undse sig ved at bære et sådant fjerkræ.” Her adskiller London sig fra København, og skribenten fortsætter: ”I den henseende er man mindre fordomsfuld end i København, hvor man vist ikke finder mange husfædre, der ville holde af at bære en kalkun gennem Østergade.” At medarbejderne får en kalkun til jul af deres chef, optræder også i ”Et juleeventyr” af Charles Dickens fra 1843. I Danmark ses en parallel i de julekurve med f.eks. vin, chokolade og andre specialiteter, som i nogle virksomheder udgør firmajulegaven.  

Omtalen af traditionen med julekort bærer ikke præg af, at de endnu er velkendte i Danmark. Dette passer meget godt med, at julekortet først bliver udbredt i Danmark i løbet af 1870´erne og 1880´erne, hvor danske forlag begynder at trykke kort med motiver tegnet af danske kunstnere.

Image may be NSFW.
Clik here to view.

Om julekortene beretter skribenten ”Man har også travlt med at sende julekort, prydede med symbolske billeder og ”Glædelig jul” og ”Love to all” afsted til slægt og venner, en skik, der bevirker, at postmændene vist er de eneste, som ikke hilser julemorgen med et glad ansigt. For alle andre er den nemlig en af de få fridage om året på hvilken de har lov til at more sig frit og ubundet.” Første juledag som en fridag går igen i begge artikler. Nok går englænderne i kirke julemorgen, men om eftermiddagen ”kan man både danse og synge så galt man vil.” 2. juledag er de fleste ude og besøger for eksempel Londons zoologiske have, teatre og musikhaller.

Skribenten overvejer om den megen aktivitet skyldes, at det er en dyr fornøjelse at blive hjemme 2. juledag på ”Boxing Day”, som den kaldes i England. På denne dag ”bliver man nemlig rendt på dørene af folk, som af alle mulige og umulige grunde bede en om lidt til deres Christmas Box, og man kan ikke godt undslå sig for at give dem noget.”

Artiklerne kommer også ind på forskelle mellem de velhavende og de fattige indbyggere i London. I de fattigere kvarterer er det f.eks. pantelånerbutikkerne og værtshusene, der er mest besøgt, og skribenten beskriver, hvordan slagsmål og skænderi præger værtshusene. Her er det kvinderne, der gør sig mest bemærkede. ”Med størst råhed optræder fruentimmerne, de gør mest spektakel, de skændes mest, og de slås mest, hvormed dog ikke skal være sagt, at mændene give dem synderlig meget efter.” Reportagen fra 1873 slutter med en opremsning af alle de forfærdelige sager, der dukker op efter 2. juledag som følge af ”den overdrevne nydelse af stærke drikke i juletiden”. Skribenten nævner 11 forskellige eksempler på overskrifter fra dagens aviser, bl.a. ”En vild kvinde”, ”Dobbeltmordet i Belfast”, ”Forsøg på at myrde en hustru” og ”Tiltale for mord.” Artiklen slutter: ”Disse og mange andre beretninger kunne give et begreb om skyggesiderne ved den måde, hvorpå man holder jul i England.”

I artiklen fra 1872 indleder skribenten med at konkludere, at der ikke er så stor forskel på julemiddagen i London og i Danmark. ”Når det ikke var, fordi man hørte et fremmed tungemål, kunde man godt bilde sig ind, at det var et dansk familieselskab” Ser man på menuen, er den dog anderledes end den danske og består af mange retter, fisk, oksesteg, kalkun og forskellige slags buddinger, hvoraf skribenten fremhæver den ”for de fleste danske uspiselige plumbudding”.

Udover maden bliver mistelten en af de traditioner, som skribenten får lejlighed til at gøre sig helt tæt bekendt med til festen, og ved at være med i kyssene under misteltenen kommer han til at deltage i festen på lige fod med de øvrige inviterede.

”Under loftet hænger der selvfølgelig en mistelten. Denne plante spiller, som det måske er læseren bekendt, en meget betydelig rolle ved juletid i England. Den findes ophængt i ethvert hus, og når en dame passerer under den, har herren ret til at kysse hende. Mangen en undersvend venter alene af den grund med længsel på juletid for under misteltenens beskyttelse at kunne trykke de første kys på den unge piges læber, der i løbet af året har vundet hans kærlighed, men for hvem han ikke har haft mod til at udtrykke sine følelser.” Således ser skribenten det som misteltenens fortjeneste, at der til jul knyttes flere bånd mellem unge mænd og kvinden end resten af året.

Image may be NSFW.
Clik here to view.

Under julefesten griber skribenten chancen og kysser en ung kvinde under misteltenen. ”Man spurgte forbavset, om det også var skik og brug i Danmark, og da jeg benægtede det, udtalte man sin beundring for den hurtighed, med hvilken jeg forstod at sætte mig ind i engelske forhold. Nu var isen imidlertid brudt”. Resten af aftenen gik med pantelege, te, dans, aftensmad og mere dans og sådan fortsatte det til ”langt ud på natten”. Skribenten konkluderer, at julefesten havde meget tilfælles med en gammel dansk jul på landet, og han havde næsten ”ondt ved at tro, at det var midt i det ellers så stive og tvungne London.”

Mon ikke skribenten her tænker på de gamle julestuer, som fejredes på landet fra 1. juledag til Helligtrekonger med lege og dans, øl og brændevin? Men heller ikke i København var julefesterne nødvendigvis stive og kedelige. Peter Faber skriver i sin julesang Sikke voldsom trængsel og alarm fra 1848 om 1. juledag, hvor der bl.a. også leges pantelege. Faber slutter: ”Unge pige, lad os lege skjul – giv mig kun et kys, det er jo jul.” Selv uden mistelten kunne der godt falde et ekstra kys af i anledning af højtiden.